Bedst som vi troede, at sæsonen var rundet af, så fik Ronnie Hansen lokket Druen til Tinderbox Festival. Voxpop med publikum, gæste-stafet med Thomas Kristensen fra TV-2 Sporten som eneste gæst og 25 Minutter Endnu er på programmet. Og så mener vi det også, når vi kalder dét sidste episode i denne sæson.
jensen

Den Gyldne Drue #21 – Druen All Stars & The Youth (LIVE)
I sæsonfinalen ruller Druen den store kulturbus ud og går fra portrætprogram til debatprogram med Druen All Stars bestående af Ronnie Hansen (Odense & Co), Pernille Jensen (Politiken) og Anders Buus Andersen (Det Kgl. Teater). Der spilles “Bakke”, serveres sjat-druer og tages første spadestik til en statue af Thomas Flerquin. Alle bolde er kastet op i luften og The Youth spiller live.
TWITTER: @badgirloftennis, @RonnieHansen, @andersbuus, @TheYouthDK, @musikquizzen

Den Gyldne Drue #20 – Peter Farver
Druen har jubilæum med sit 20. program, hvor reklamemanden Peter Farver står bag disken. Han har tidligere stået bag “Den Himmelsendte Leverpostej” og “Slikmundene”, og så er han tosset med stole – ja, dem der med fire ben og et sæde.
TWITTER: @peterfarver

Den Gyldne Drue #19 – Suspekt (LIVE)
Rune Rask, Andreas (Bai-D) og Emil (Orgi-E) ruller ud bag baren og spiller 3 numre live for et proppet Max Peber HQ. Festival-sæsonen er skudt i gang, så dagens tema giver næsten sig selv, og så sender Albertslund Nærradio en lille hilsen.
TWITTER: @runerask, @Bai_Duelund, @klamfyr

Den Gyldne Drue #18 – Cecilie Beck
Endelig lykkedes det at få damebesøg i Druen – oven i købet en yndig kvinde med kæmpe nosser. Cecilie Beck fra nyhederne og politiske debatter på TV2 skoler Jensen og Kippenberger i dagens tema, “Politik”.

Den Gyldne Drue #17 – Troels Abrahamsen
Troels Abrahamsen står bag bardisken til en snak om café-amning, Frost og hvorfor hans DKP mor nægter at modtage gaver på Mors Dag.
TWITTER: @supertroels

Den Gyldne Drue #16 – Theis Mortensen
Fotografen Theis Mortensen står bag bardiskenog Unge Jensen er tilbage fra det store udland til en tour de force i de glade 90’ere.
INSTAGRAM: @theismortensen

Den Gyldne Drue #13 – David Mandel
Sæson 2 af Den Gyldne Drue sparkes i gang med en brandtale og David Mandel som gæst. Det lykkes ham at redde verden , så Ghandi på P3 er nedlagt med øjeblikkelig virkning – der er simpelthen ikke behov for det længere. Han er også fra Farum, fan af Brøndby og utroligt godt selskab.
TWITTER: @davidmandelp3

Den Gyldne Drue #12 – Mendoza (LIVE) + Jul & Nytår
Den Gyldne Drue har sat sangerinden Mendoza i stævne bag bardisken i Max Peber HQ, hvor årets gang og juletraditionerne skal endevendes. Pakkeleg, Nytårstale, Årets Dame I Skysovs og premiere på “Peber Sangen”, som Jensen & Kippenberger forventer sig store ting af i det nye år!

Den Gyldne Drue #11 – Förtress (Live)
Sæsonfinale for Den Gyldne Drue, hvor Förtress spiller live og bassist John Blicher Madsen står bag bardisken. Desuden er der kærlighedstema og Pharfar giver gode råd om parforholdet over et slag Wonderløgn.